tirsdag den 8. august 2017

En skøn augustdag

- har vi haft i dag med tørvejr og solskin og lunt vejr og masser af kriblekrablevæsener i luften. Da jorden samtidig er fuld af fugt, lokkede jeg Søren til at assistere i flytning og deling af nogle stauder. Han svinger spaden, mens jeg klipper planterne tilbage og placerer dem på ny.

Indianermynte er en vigtig plante i vores sensommerbed. Oprindeligt købte jeg frø, men nu sår de sig selv, også den gule Golden Jubilee. Jeg troede, jeg tog et billede af den rosa pileurt; men der er vist indianermynten, der stjæler billedet.

De små humlebier er helt vilde med en hvid ærenpris. Ihærdige er de også - gad vidst om snabelen kan nå helt ind til viornas nektar.


Nu er Princess Kate sprunget helt ud og er nydelig, selvom farven stadigvæk er ret afdæmpet.

Lilium henryi bliver mange steder beskrevet som en elegant plante; men det er den bestemt ikke her i haven, tværtimod, selv med en del år på bagen er dens stængler svage og lægger sig henover eller snarere ned i naboplanterne. Måske er det en fejl at lade den vokse i et blandet bed, hvor der ikke kommer meget lys til bunden af planten, når først sæsonen er startet.

Lady Alice har samme svage vækst, men sætter også mange knopper ligesom arten.


Overfladen giver associationer til søstjerner, noget, der i et vist omfang er gået i arv til Lady Alice og Black Beauty.          
               
Blå genblomstring hos den lille stenbedsiris lacustris og anemone obtusiloba Pradesh.


20 kommentarer:

  1. Ja det har været en fin dag, men her til aften blev det noget mørkt, dog stadig uden regn. Jeg kunne bedre lige i går aftes, det var en skøn stille aften.
    Indianermynte havde jeg opgivet at se igen, men så kom den et andet sted i haven, så du har ret, de selvsår sig.
    Ikke alle liljer er lige stabile i stilken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Regnen er så småt begyndt her. Vi mangler nu ikke vand overhovedet, og landmændene bliver mere og mere stressede. Henryi er nok alligevel storslem, når det drejer sig om ustabile stilke.

      Slet
  2. Hej Marie'

    Ja endnu en super dag! Måske lidt megen vind, men den læggersig jo nok til imorgen:)
    Ja, jeg har af samme grund placeret mine henryi blandt andre høje stauder så den har noget at læne sig op af,
    Et af formålene med John Lykkegaards og Ole Larsens Kina ekspedition vatr jo at finde bedre kloner af henryi - istedet fik de den nærtbeslægtede rosthornii hjem, den er mindre ranglet.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosthornii kender jeg overhovedet ikke. Jeg tror, jeg går i tænkeboks og prøver at finde en bedre placering til de to henryier.

      Slet
  3. Hej Marie. Den blå anemone og iris'en er vel nok nogle søde blomster. Det er da herligt at de kommer igen. Jeg kan godt forstå, at du er glad for indianermynte. Det er jeg også, jeg har to forskellige og sår dem hvert år til at have i krukker. De er nogle af mine yndlinge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, indianermynterne er både kønne, dufter lidt krydderurteagtigt og tiltrækker masser af insekter.

      Slet
  4. Jeg fæstnede mig ved at du skriver at Liljerne mistrives i en blandet bed fordi (måske) at der ikke kommer lys til bunden af planten.... måske er det forklaringen på at mine Liljer (netop i et blandet bed) bliver svagere og svagere for hvert år.... hos mig er det altså også et tørt bed foran den sydvendte facade på huset, såeeee der er måske flere forklaringer. Nu vil jeg prøve at sætte Liljer i et af palle-ramme-bedene i køkkenafdelingen (vi er alligevel ikke så meget for at så og spise afgrøder, som gror tæt på jorden, pga sneglene).

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da umiddelbart som en god løsning. Hvis de mistrives, bliver det spændende at grave løgene op og se, hvordan de har det. Måske trænger de bare til at blive delt.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Många fina blommor som lockar till sig insekter. Princess Kate har en vacker klockform. Gillar de höga vita spirorna, och de små söta anemonerna. Vi har haft en fin dag, lite mulet men riktigt skönt.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tirsdag blev en fin dag; i dag er det overskyet og ender garanteret med regn. De spirformede blomster har noget skulpturelt over sig.

      Slet
  6. Din clematis Princess Kate er så fin. Den er helt nydelig, ja, og den vil jeg prøve en gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er meget anderledes end Princess Diana, selvom de begge er texensis typer.

      Slet
  7. Ja tirsdag var en rigtig dejlig dag og især aften, helt stille og lunt.
    Indianermynten er så fin. Jeg fik nogle småplanter for nogle år siden og fik at vide, at jeg skulle holde lidt øje med den for den har det med at brede sig (så sig) men nu er der kun en tilbage og jeg har aldrig opdaget at den sår sig, måske kan den ikke lide vores lidt tunge jord.
    Princess Kate er så fin, vi har snakket om at få lidt flere Klematis rundt omkring, de giver masser af farver.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  8. Jeres tunge jord kan de helt sikkert ikke lide. Hos os er det i vores sensommerbed, de sår sig selv, og der er jorden meget mere gruset end i den øvrige del af haven. Klematis kan man vel altid presse ind et eller andet sted 🙂

    SvarSlet
  9. Indianermynten er jeg glad for. Jeg har også 2 med gyldne blade. Den er altid populær hos insekterne. Den hvide ærenpris er fin. Min lilla er skøn, men den breder sig lidt vel rigeligt, og jeg graver mange selvsåede planter op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Indianermynte hører sammen med solskin og insekter, synes jeg, men det første kniber jo det med i år. Ja,ærenpris bliver hurtigt store.

      Slet
  10. Fina bilder och A 'Golden Jubilee' lyser så vackert med de gula bladen. Min L henryi är över 2 meter i år men står fortfarande ganska stadigt. Men oftast när jag sett den så vill den lägga sig ner.

    Iris lacustris hade jag och tyckte väldigt mycket om. Men så dog den ut och i Sverige är den svår att hitta :(

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må have helt specielle evner, når det handler om henryi. Min plan er nu at flytte den til et solrigt sted med gruset eller sandet jord. Lacustris er heller ikke let at opdrive i Danmark.

      Slet
  11. Her er vi i ferd med å gi opp liljene pga. liljebillene...
    Men clematis er vi mer heldige med, så nå står Princess Kate på ønskelsten:-9
    Ha en fortsatt fin sensommer/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. De små røde skinnende billet kan virkelig gøre det af med en lilje, hvis man ikke er opmærksom på den. Det oplevede jeg også i år.

      Slet