tirsdag den 26. september 2017

et solstrejf

De sidste to eftermiddage er det lykkedes for solen at bryde igennem for en kort bemærkning, og så dukker der pludselig motiver frem. Tag f.eks. hasselbror/ corylopsis, som især plantes for sine lysegule blomster i det tidlige forår. I går ramte solen nogle af dens blade og gjorde dem til noget helt specielt.

Den mørkeste hortensia har fået besøg af aks af det lette pibegræs molinia transparent

 Fire Austin roser, der har gang i genblomstringen: Pat Austin, Graham Thomas, Evelyn og Claire Austin.

 St. Swithun kan også være med i det selskab; men som det andet billede viser, så kunne dens blomstring have været endnu flottere, hvis vi havde haft noget mere sol og noget mindre regn.




 Blå kløver/ parochetus communis blomstrer ikke overdådigt, men alligevel bedre, end jeg havde forventet i betragtning af, at den først blev sået i foråret, og sommeren har været så solfattig.


Canadisk kvæsurt/ sanguisorba canadensis er blandt mine favoritter i sensommerhaven. Den har en lang blomstring, står med oprette aks og bliver ikke kedelig efter blomstringen, som mange hvide blomster ellers gør. Den breder sig ikke nær så meget som lægekvæsurten, hvis små, mørkerøde kugler lige kan skimtes omkring de hvide aks.

Vinget benved euonymus alatus flasher sit iøjnefaldende efterårsløv næsten på klokkeslet.

søndag den 24. september 2017

vi drosler ned

Her i sidste del af september oplever jeg, at haven ligesom bliver vild og ustyrlig og selv vil bestemme farten, og det sker samtidig med, at jeg selv er ved at have fået nok af at nusse og deadheade og trimme græskanter. Vi drosler ned sammen.



Det varme bed er trukket i sit efterårsantræk, hvor tre græsser er vigtige elementer - jeg har tidligere lavet et indlæg om bedet, som viser det i højsommeren og sidst i maj.

Pennisetum Hameln/ lampepudsergræs overvintrer ude og vokser sig større og større for hvert år.

Forrige mandag var jeg på indkøb i rhododendronhaven efter løvfældende azaleaer.

De er blevet plantet nederst i køkkenhaven, hvor de skal forstærke oplevelsen af, at der er en lang sti og et langt kig langs mirabellehækken fra det nordøstlige til det sydøstlige  hjørne af haven.

Stubbedet ligger nogle få meter oven for det sted, hvor vi har plantet azaleaerne. Området er blevet et hyggeligt sted at opholde sig, så  måske skulle jeg prøve at lokke Søren til at lave en primitiv lille bænk til to 🌿

På gårdspladsen kan vi nyde synet af Himlens syv sønner / heptacodium i fuldt flor.

Brøndsel/ Bidens aurea 'Hannay's Lemon Drop er en køn blomst, synes jeg. Nogle steder beskrives den som en plante, der sår sig selv uhæmmet, andre steder at den skal vinterdækkes. Ingen af delene passer på den her i haven; men den dukker op så sent hvert år, at jeg når at tænke, at den er gået tabt. Den er købt hos Staudemarken.

fredag den 22. september 2017

morgendug

- viste sig mere eller mindre at blive dagens motiv. Først kommer klokkeranken i forskellige stadier, og jeg noterer med interesse, at der ser ud til at kunne blive en  mulighed for at høste frø.

Anemonopsis white swan har enkelte blomster tilbage. Dens frø tror jeg desværre ikke når at blive modne.

Meconopsis x cookei  med årets sidste blomst med og uden dækblade.
               

Clematis viorna bliver ved med at blomstre indtil frosten sætter en stopper for det.

Anemone x pradesh blomstrer spredt henover hele sæsonen - den er jeg helt vild med.
                  

I min barndom blomstrede en række montbretier altid omkring min brors fødselsdag midt i september. Måske er det derfor, jeg har plantet denne række langs med fliserne. Dengang var de dog orange allesammen.

Oktober stormhat/ aconitum carmichaelii står i et mørkt hjørne nord for stuehuset og lyser op.

Omkring vandhanen små to meter derfra har jeg samlet nogle krukker, som skal holdes fugtige og halvskyggede, hvilket jo desværre viste sig at være unødvendige forholdsregler at tage i år. De to rhododendron er Everred og Sinogrande, og den gulbladede staude med lyserøde blomster er begonia evansii.


tirsdag den 19. september 2017

septemberindfald

Ingen tvivl om, at morgenerne er blevet koldere de seneste dage; men når solen skinner, er der stadigvæk sommerfugle i haven, og disse fire dagsommerfugle er dem, vi ser hyppigst. 

Forleden hang der en korsedderkop ned foran bryggersvinduet - på indersiden. Det er første gang jeg har set den tæt på. På blitzbilledet til venstre mener jeg at kunne se, at der stikker en lille dims ud fra de udstående øjne. Godt børnebørnene ikke var på besøg!

Geranium 'Ann Folkard' er i mine øjne en ener blandt storkenæb med de iøjnefaldende blomster, det gulligtgrønne løv og den langvarige blomstring.

Margaret Wilson er nu også noget af en ener pga sit flotte løv, men kan ikke være med, når det handler om  frodighed og blomstringstid.

Et ægte septemberbillede med rudbeckia, næsten afblomstret agastache og staudehirse/ panicum.

Sporobolus heterolepis/ præriegræs er endnu mere spinkel end staudehirse og lever et farligt liv blandt sensommerbedets robuste planter. Derfor har jeg plantet et eksemplar på et mere sikkert sted. Jeg kunne godt have brugt et solstrejf, da jeg tog billederne. I stedet for begyndte det at regne.
                                     
Disse allium senescens bliver også trængt af naboplanterne, men virker mere ukuelige end græsset.

Clematis crispa står normalt i en krukke i drivhuset; men i foråret viste den sig at være totalt invaderet af myrer, som endda havde fyldt krukken med æg. Derfor har den stået udenfor lige siden og er nu ved at visne ned, hvilket den næsten ikke gør, når den står i drivhuset. Godt gået at den blomstrer alligevel.

Når glasbærrene begynder at vise farve, er der ingen tvivl om, at vi må sige farvel til sommeren.

Efterårsløg nyder jeg om muligt næsten endnu mere end forårsløgene, måske fordi der ikke er så mange af dem, så de ikke forsvinder i mængden. I dag viser jeg colchicum Waterlily og crocus speciosus.

lørdag den 16. september 2017

To dage med solskin og helt uden regn

 - hvor har vi været heldige. Blomsterne kvitterer med at springe helt ud, sommerfuglene vågner op til dåd, og i eftermiddag skal vi til bryllup, som skal holdes i telt brudens forældres have.

Salvia black and blue købte jeg til et åben have arrangement. Det er ærgerligt, at den ikke tåler frost.

I samme have faldt jeg over et smukt jernstativ, som Søren desværre ikke har værktøjet til at lave; men det har hans kroketmakker heldigvis, så nu har jeg et luksusproblem med at finde den rette placering.

2. juli viste jeg en stor og flot blomstrende Munstead Wood, og ganske kort tid efter var den hårdt angrebet af rust. Alle blade faldt af eller blev plukket af, de ældste og grimmeste grene fjernet, og så fik den en håndfuld rhizobio. I dag skinner de nye blade, og ingen kan se, at rosen har været syg.

Den franske la rose des quatre vents har ikke haft antydning af rust og har aldrig stået flottere end i år.


Nogle raffinerede farver på en baggrund af en mørkegrøn buksbomhæk, i hvert fald set med mine øjne. Det er mørk sølvlys/ cimicifuga atropurpurea, elefantgræsset morning light og så japansk fjerbregne/ athyrium niponicum 'Pictum'

Dagens store overraskelse var frugter i cornus satomi og china girl - dem har vi ventet på i en del år.

I køkkenhaven er barnebarnets stangbønne endt med at blive centrum.

Til sidst det, jeg vil kalde et rigtigt æbletræ - et Pederstrup træ med mindst 70 år på bagen.